Skip to content

Sult – #10

Jeg er muligvis sulten lige nu. Jeg har skam spist morgenmad. Men alligevel er jeg sulten. Jeg tror lidt, at jeg er sulten, fordi jeg har lyst til mere mad. Det kunne være, at jeg skulle spise noget mere – men så skal jeg gå hele vejen nedenunder (der er langt), og det er jeg for meget et dovendyr til at gøre.
Hmm… nogle gange er jeg så sulten, at det gør ondt i min skulder – er det normalt? eller er det bare mig? Hvorfor sker det overhovedet? Og hvad i ens krop er det overhovedet, der gør at man er sulten. Jeg er godt klar over, at det gør ondt i mavsen, men det er vel hjernen, der sender signalerne om, at det skal gøre ondt i maven… (tror jeg) Og så når man (jeg) har ondt i skulderen af at være for sulten, så er det måske, fordi min hjerne tager fejl af, hvor mavsen sidder, og så i stedet for rammer skulderen. Dumme hjerne.

Fashou og fisken – #8

Jeg er i humør til at skrive en historie:

Der var engang en dreng ved navn Fashou, der kom fra byen Livotra i landet Mina. Fashou levede i et lille hus ved udkanten af byen. Ved en lille sø ved navn Resj-ad.
En dag var Fashou nede ved søen for at fiske. Det var stort set det eneste, han gjorde hver eneste dag. Og der var skam også en grund til, at han hver dag fiskede nede ved den her sø. Da Fashou var 184 år gammel var han ude og sejle i søen. Han var derude sammen med sin ven R’rul, og da de havde været derude i ca. 10 timer, så de en fisk i vandet. Den var meget stor. Større end nogen anden fisk, de nogensinde havde set. Den her fisk vidste de var speciel. De ville derfor fange den, da den sikkert ville være mange Gratesh værd. Men det lykkedes dem ikke at fange den.
Derefter stod Fashou nede ved søen hver eneste dag for at fange fisken.
Men hvad han ikke vidste var, at den dag skulle blive en meget anderledes dag for ham. Han havde stået dernede i ca. 5 minutter, da han pludselig kunne se noget svømme meget tæt på ham. Det var en meget stor fisk. Fashou kunne til at starte med ikke rigtig tro på det. Han havde fundet fisken. Han blev så ivrig, at han svømmede ud til den. Det skulle han ikke have gjort. Fisken åbnede munden og spiste Fashou i én mundfuld.
Fashou var død. Troede han. Men da han kiggede sig rundt var alt mørkt. Han var inde i fiskens mave. Der var meget stort. Han kiggede til venstre og så et stort hus, hvor der var tre drenge, der legede i. Han kiggede så til venstre og så en kæmpe stor park, hvor der gik tusindvis af mennesker rundt. Han kunne ikke tro sine egne øjne; han havde fundet et nyt land.
Der levede han så i 659 år, hvor han fandt sig en skøn kone som han levede lykkeligt med. Indtil han en dag spiste en dårlig taco og døde.

Bad – #7

Der er en person i bad lige nu. Det er ikke mig (sjovt nok, fordi hvis det var mig, så ville jeg nok ikke kunne skrive samtidig – medmindre hvis jeg havde superkræfter…. jeg ved ikke helt, hvilken superkræft, der skulle kunne gøre sådan så, at jeg kunne skrive samtidig med at være i bad, men sikkert en eller anden). Mit værelse er lige ved siden af badeværelset, så derfor er der meget larm inde på mit værelse, når der er folk i bad. “Kan De så skrue ned for den larm!” ville jeg nok råbe, hvis jeg var en gammel person, men det er jeg ikke. Jeg er 15 år. Det ville jeg i hvert fald ikke selv se som gammel – jeg vil godt gå med til, at det er ældre end 14 år, men det er stadigvæk ikke gammelt.

Digt pt. 1: Ting – #6

Jeg har lyst til at skrive et digt. Så nu gør jeg det:

Ting
Jeg føler presset på min mave,
som var jeg en stol.
Livet er en gave,
der står på en reol.
 
Musik;
det’ lyd,
man kan tyd’.
Det’ en skik.
 
ÆBLE
Ærlighed
Bøn
Løn
Evighed
 
“Skal jeg gøre det?”
Jeg beskar
et blodkar
Jeg lod det ske.
Måske giver det mening, måske gør det ikke.