Her er mørkt. Jeg er træt. Det er nat. Klokken er 03.24. Jeg burde sove. Men havde lyst til at skrive. Det eneste jeg kan se er mørke. Gad vide om mørke nogensinde bliver jaloux (hvorfor kan det ord ikke bare staves ‘sjalu’?) på lys; jeg mener, de fleste mennesker foretrækker lys frem for mørke. Det kan jeg godt forstå – godt nok er mørke hyggeligt, meget endda, men samtidig skal man også lige sætte et ‘u’ foran; man kan jo ikke se noget!

Jeg har lyst til at give mørket et kram og sige noget i retning af: “Wow, jeg krammer med mørket!” – men måske er mørket bare misforstået. Det kan jo ikke gøre for, at det er, som det er.
Nu vil jeg udforske indersiden af mine øjenlåg. Det har jeg bestemt mig for at gøre.