Hvis du kigger ned på dine hænder lige nu, så ser du højst sandsynligt ti fingre i alt, og hvis du så nu kigger ned på dine tæer, vil du højst sandsynligt se ti tæer. Korrekt? Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi lige præcis har ti fingre og ti tæer? For jeg kan godt sige dig, at det har jeg altså.

Og så vidt jeg ved, ved videnskaben ikke, hvorfor vi har lige præcis det antal fingre og tæer, som vi nu engang har. Det eneste reelle svar, jeg kunne finde, var, at vi har det antal, fordi det er det antal, vi har brug for (og det, kære børn, kaldes for evolution), men det forklarer stadigvæk ikke, hvorfor ti lige præcis er det magiske tal (eller rettere… fem, eftersom det vel deles op efter hver hånd). Og hvis det er den sande forklaring, hvorfor har vi så haft brug for lige så mange fingre som tæer? Jeg tænker da, at fingre er noget vigtigere end tæer.

F.eks. har alle vores fingre forskellige navne (tommel-, pege-, lange-, ring- og lillefinger (det vidste du jo godt… hvorfor skrev jeg det?)), men den samme behandling har vores tæer ikke fået. Der er jo kun storetå og lilletå. Det er ikke godt nok. Alle andre dele af vores krop har deres eget navn, så det skal alle vores tæer altså også have.

Jeg navngiver hermed vores tæer følgende:
Storetå: Den inderste tå, som er stor.
Kløtå: Den næstinderste tå, som bliver brugt til at klø storetåen med.
Midttå: Den midterste tå, som er i midten.
Vægtå: Den næstyderste tå, som står som en væg, der holder lilletåen ude.
Lilletå: Den yderste tå, som er lille.

Så gå ud i verden og benyt disse ord, for vores tæer fortjener et navn lige så meget, som vi gør!