Skip to content

Og så var der 400 – #400

Så! nu har jeg simpelthen skrevet 400 indlæg på min blog. Det er da okay, er det ikke? …det synes jeg i hvert fald, at det er. Og som altid skal det fejres på den bedste tænkelige måde, og den bedste tænkelige måde, jeg kan tænke mig frem til, er ved at udgive de sidste 100 indlæg i bogform, så det har jeg gjort (kommer det som nogen overraskelse længere?).

Denne bog er ret speciel, da det er den længste bog, jeg har udgivet… den er nemlig på hele 220 sider (objektivt set er det altså en okay stor bog…), og derfor behøver jeg nok heller ikke at sige (skrive), at jeg har arbejdet meget hårdt på denne, og at det derfor ville gøre mig umenneskeligt glad, hvis man kunne have lyst til at købe den (selvom jeg lige sagde (skrev) det…). Men det ville det altså!

Hvis man køber bogen får man ikke blot indlæggene #301-400… man får nemlig også en masse ekstraindhold, som aldrig før har set dagens lys, og som bare venter på at blive læst af dine øjne. F.eks. kan man læse disse ting:

1) Historien om Frejsine, som handler om en pige, der finder ud af, at hun kan lave ild.
2) Et digt ved navn Efterår, hvilket jeg synes er meget passende i forhold til tiden.
3) Min fortolkning af mit album the ellipses for tonight fra 1. november 2017.
4) Hele junistorien (hvilket er ca. 100 sider), som på nuværende tidspunkt ikke kan læses nogle andre steder.
5) Og en masse andet, som man bliver nødt til at købe bogen for at læse.

Bare baseret på ekstraindholdet, ville jeg sige, at det helt klart er det værd, for jeg er stolt af det og er også sikker på, at du kommer til at være stolt af mig. Den kan købes på diverse boghjemmesider (såsom her: https://www.saxo.com/dk/det-her-er-saa-endnu-mig_august-h-stapput_paperback_9788740968125), og som sagt ville jeg blive utrolig glad, hvis der var nogen derude, som kunne have lyst til at læse den.

Og ja: 400 indlæg nu (yay!).

Ordbog – #399

Nu kommer jeg lige med et eksempel på en samtale, der har fået et spørgsmål til at springe frem i mit hoved. Lyder det ikke som en god game plan? …det synes jeg i hvert fald. Så det har jeg tænkt mig at gøre.

Hvordan staver man til ‘pibe’?” spurgte hun, hvorefter hun straks slog en kolbøtte.
Det ved jeg da overhovedet ikke… men jeg kan lige slå det op i ordbogen.” svarede jeg og fandt 35 geder frem, som jeg krammede.
Det må du meget gerne, for jeg vil nemlig meget gerne vide det.

Når man slår noget op i en bog, betyder det, at man foretager sig den handling, hvori man åbner en bog (…i dette tilfælde er det ordbogen) på en bestemt side, men hvorfor siger man, at man slår noget op?

Det giver jo god nok mening, når man taler om et stykke papir, som man slår op på en væg (eller en statusopdatering, man slår op på en digital væg), men det giver jo kun mening, fordi man rent faktisk slår noget op… man slår det fast på væggen (f.eks. med en hammer eller et klik). Men når man slår noget op i en bog, slår man jo ikke noget fast i bogen… på en måde gør man jo faktisk det modsatte – man fjerner noget viden fra bogen (eller okay, man fjerner det ikke… man kopierer det ind i ens hjerne).

Troye Sivan: Bloom – #398

Hvad er nu det her? To musikindlæg lige efter hinanden? Ja. Det er præcis det, det er. Men jeg kan da ikke gøre for, at der bliver udgivet en masse god musik lige på sammen tid.
Denne gang er det Troye Sivans nye album ved navn Bloom, som får lov til at få min opmærksomhed. Jeg har fulgt Troye i en del år nu og kan virkelig godt lide hans tidligere album, Blue Neighbourhood, og hans tidligere EP, TRXYE, og derfor glæder jeg mig selvfølgelig også utrolig meget til nu at høre hans nye album. Godt nok har jeg allerede hørt tre af sangene før, men det er ved at være noget tid siden nu, så jeg glæder mig til at høre dem, for at høre, om de er lige så gode, som jeg husker dem. Men uden yderligere ado, here we go.

Læs mere →

twenty one pilots: My Blood – #397

Så vågnede man lige op til endnu en ny sang fra twenty one pilots, som jeg selvfølgelig bliver nødt til at lytte til, før jeg kan fortsætte med mit liv. Denne gang hedder sangen My Blood, og jeg er ret sikker på, at jeg allerede har hørt noget af omkvædet i en reklame, og hvis det virkelig er fra den her sang, så kommer vi til at høre en fantastisk falset lige om lidt. Så lad os da bare få det hørt! Here we go!

My Blood
0:01 Uuuh…
0:03 Trommer… nice.
0:04 Uuuh, breaks!
0:08 OMG, DEN SNARE!
0:17 “I’ll go with you!” – tak, det ville være rart!
0:22 Jeg kan godt lide den konstante ride-bækken.
0:26 Uuuh, den dybe stemme var rar.
0:32 “I’ll go with you!” – please do!
0:43 Sweep, jaaaa!
0:45 OMG, BAS!
0:53 Uuuh, groovy.
1:00 Ej, den bas…
1:11 Ja, og det her er så det stykke, jeg har hørt før.
1:17 …sagde jeg ikke, at vi ville få noget fantastisk falset?
1:22 Det er dog en smule irriterende, at jeg ikke kommer til at kunne synge med på det her omkvæd…
1:30 Uuuh, hi-hatten!
1:34 Må jeg lige nævne, at bassen er smuk?
1:41 What, en skøn rytme i stemmen.
1:50 Det er altså en smuk falset.
2:04 Uuuh, synth!
2:09 Den synth kan jeg godt lide!
2:11 Jeg kan også ret godt lide falsetten i baggrunden her.
2:21 Og så kommer der et breakdown.
2:29  Den sweep var ret sej.
2:35 “If you find yourself in a lion’s den, I’ll jump right in and pull my pin.” – aww, den linje kunne jeg godt lide!
2:42 “I’ll go with you!” – den måde, han synger det dér, er ret smukt.
2:50 “I’ll go with you, you don’t need to run!” – den måde, han synger ‘run!’ på, er altså også pænt smuk.
2:56 Uuuh, trommefill!
3:24 Den her sang minder mig lidt sådan om MGMT.
3:43 Og så bare trommer til sidst.

Okay… Den sang gjorde mig glad. Den var bare så utrolig groovy! Og så voksen. Og så ny. Ligesom da jeg havde hørt Levitate, glæder jeg mig blot endnu mere til det nye album nu. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at høre, hvad de har fundet på. Men jeg vil også gerne lige nævne her, at jeg ikke rigtig håber, at vi får flere sange fra Trench, før albummet kommer ud, da jeg helst ikke vil have spoleret albummet, før jeg kan høre det i sin helhed, og af samme grund har jeg nok ikke tænkt mig at høre de fire sange mere nu, så jeg ikke bliver overeksponeret til dem, og derfor ikke kommer til at nyde dem lige så meget, når albummet engang kommer. Det bliver nok svært at lade være med at høre dem, men jeg vil gøre mit bedste!

Hamster – #396

Hvilken af følgende sætninger synes du, lyder mest korrekt?
1) “Jeg glemte at give hamsteret mad, men så kom jeg i tanker om, at jeg slet ikke har et hamster.
2) “Jeg glemte at give hamsteren mad, men så kom jeg i tanker om, at jeg slet ikke har en hamster.

En stor debat raser (og har rast) gennem Danmark om, hvorvidt dette pluskede dyr er intetkøn (et) eller fælleskøn (en), og jeg har da også været i flere diskussioner med flere forskellige mennesker om, hvad der er korrekt.

Hvis du mener, at 1) lyder mest korrekt, så kan jeg sagtens forstå dig, for det hedder jo trods alt også “et monster.” Ja, der er endda mange ord, der ender med –ster, som alle er intetkøn. Tænk bare på “mønster, orkester, register, foster, kloster, plaster og hylster.” Ud fra det virker det jo kun logisk, at det burde hedde “et hamster“, og da jeg var yngre mente jeg også, at dette var det korrekte.

Hvis du i stedet mener, at 2) er den mest korrekte sætning i verden, så har du også ret (i hvert fald i følge ordnet.dk). Der er ikke nogen speciel grund til, at det er fælleskøn (der er sjældent regler på dansk om den slags)… sådan er det bare. Og lige såvel som jeg kunne finde eksempler på intetkønnet ord med endelsen –ster, findes der også en del af den slags ord, der er fælleskøn, såsom “mester, brødrister, stjernekaster, faster, søster og glaspuster“.

Jeg har lidt en blandet holdning til det, hvor jeg mener, at det altid hedder “en hamster“, men at det kan skifte mellem at hedde ‘hamsteren‘ og ‘hamsteret‘…
F.eks. mener jeg, at det hedder: “Ej se, dér går hamsteren!” Det lyder bare bedst og mest personligt.
Men til gengæld synes jeg, at det lyder bedst f.eks. at sige: “Har du husket at give hamsteret mad i dag?” Og jeg ved ikke helt, hvorfor jeg synes, at det lyder bedst, men jeg har alligevel lidt en teori. Måske synes jeg, at det lyder bedre med intetkøn i den sætning, fordi jeg sætter det i relation til det bur, som hen befinder sig i. Man giver jo egentlig buret mad, og eftersom det hedder “et bur“, lægger jeg det måske sammen med ‘hamster‘.

Så måske mener jeg i virkeligheden, at det hedder “en hamster“, når hen er ude af buret, men “et hamster” når hen er i sit bur. Hmm…