Skip to content

Og så var der 200 – #200

Så! nu er der 200 indlæg på min blog. Det er sådan… ret mange indlæg – i hvert fald flere end 100 (#godtilmatematik).
Men til de mennesker, der nu engang har læst mit indlæg #100, ved, at jeg lavede en bog med de første 100 indlæg, og nu var det sådan, at jeg tænkte, at jeg da egentlig gerne ville lave en 2’er, så det har jeg gjort.

Derfor! udgiver jeg en bog. En bog fyldt med indlæggene 101-200.
Men!
Ligesom med den forrige, kommer denne bog ikke til kun at være indlæggene, for der kommer nemlig også til at være en hel række andre ting, som kun kan læses i bogen, og ingen andre steder. Nogle eksempler på de ting, der er i bogen, er:
1) historien om Hansine.
2) et manuskript, jeg engang skrev.
3) et blankt stykke papir (jeg er specielt stolt af den her, for er papiret mon virkelig blankt?).
4) facts om mig.
5) en masse andre ting.

Så hvis man nu har den mindste lyst til at tjekke bogen ud, så kan den bl.a. købes på saxo på følgende link: https://www.saxo.com/dk/det-her-er-saa-ogsaa-mig_august-h-stapput_paperback_9788740922813. Det ville i hvert fald gøre mig yderst glad, hvis man havde lyst til at læse min bog.

Og ja: 200 indlæg nu! (yaay!)

Nye ord – #199

Gad vide, hvor mange nye ord, vi siger i løbet af en dag, som vi aldrig har sagt før… Altså der er jo nok nogle dage, hvor vi ikke siger nogle nye ord (heck, der er endda nogle dage, hvor man slet ikke siger et eneste ord – eller er det bare mig?), men der er altså også nogle dage, specielt, når man går i skole/gymnasiet/uddannelse/andet, hvor man lærer ret mange nye ord. Men det behøver ikke kun at være nye ord… det kan også sagtens være gamle ord, som man har kendt til i mange år, men som man aldrig selv har sagt, men måske kun hørt andre folk sige. Så hvor mange nye ord siger vi i løbet af en dag?
Ja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg gætter på sådan måske 1… eller 1/2… eller… nej, ved du hvad? (selvfølgelig gør du ikke det, fordi jeg har jo ikke skrevet det endnu) Jeg ved det ikke.

Regn – #198

Regn er hyggeligt. Jeg kan godt lide regn. Og det er der nok en del andre mennesker, der også godt kan, men de fleste mennesker kan bedst lide regn, når man sidder indenfor med en kop te (eller hvad end man nu drikker) og så kan kigge ud ad vinduet og lytte til lyden af regn, men sådan er jeg ikke helt. Altså jo, det er da også hyggeligt, men faktisk kan jeg bedre lide at være ude i regnen. Tit, når det regner, så tager jeg regntøj på, og så går jeg udenfor og går en tur eller lægger mig i græsset og mærker regnen. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg så godt kan lide det, men det er bare dejligt. Og når man har det sådan, så er det jo dejligt at bo i Danmark, hvor vi i hvert fald ikke har et underskud af regnvejrsdage.

-s – #197

Der er en ting, der undrer mig (okay, lad os være ærlige… der er en del ting, der undrer mig – men det her er også én af dem). Folk siger, at det er forkert, når man f.eks. siger: “I sommers var jeg på Bornholm for at fange fisk!” fordi man ikke skal sætte -s bagpå ordet ’sommer’. Det er også forståeligt, og jeg kan sagtens leve med, at det er forkert, og at det rigtige er ’sommer’, men det, jeg ikke kan leve med, er, at der er andre tidspunkter, hvor man så skal sætte -s på, som f.eks. i denne sætning: “I forgårs var jeg ude sammen med Barack Obama for at fange Pokémon!
Hvorfor?
Hvorfor siger man ‘forgårs’, altså med -s tilsidst, når man f.eks. ikke siger: “I gårs var jeg til fest med tre små aber.” Det giver ikke mening. It doesn’t make sense. Es macht keinen Sinn. Δεν έχει κανένα νόημα (det var på græsk… i hvert fald ifølge Google Translate). Er det bare, fordi det originalt hed ‘forgår’, men at vi så har sat et -s på, fordi… ja, jeg ved egentlig ikke, hvorfor, vel fordi vi syntes, at det lød bedre, og så er det bare blevet til det? Fordi i så fald, så burde det da også hedde ’sommers’, for det lyder altså bare bedre end ’sommer’. Eller er det bare mig?

Jorden var ikke flad – #196

Nu skriver jeg noget, som en masse mennesker nok har rigtig svært ved at tro på, men folk fra gamle dage troede ikke, at Jorden var flad. Ja, nu har jeg skrevet det – tror du på mig? Hvis ja, fantastisk, tak fordi du læste med. Hvis nej, så læs endelig videre, så skal jeg nok se, om jeg ikke kan få dig overbevist.

Først og fremmest skal vi lige have slået fast, hvilken periode, man taler om, når man siger “gamle dage”, og jeg taler altså om Middelalderen. Og nu kan det godt være, at der er nogle, der tænker, at de mener længere tilbage, og det kan måske godt være, at folk troede det den gang, men i Middelalderen var det altså ikke tilfældet. Mange folk nævner Christopher Columbus (fra Middelalderen), når de taler om, at man troede, at Jorden var flad, fordi hans besætning efter sigende skulle være nervøse for at rejse med ham, fordi de var bange for at nå verdens ende og falde ud, men det er altså ikke rigtigt! I virkeligheden var hans besætning bange for, om hans skib overhovedet kunne sejle så langt, som det nu skulle.

Men hvor kommer myten om Christopher Columbus’ besætning så fra?
I 1828 udgav Washington Irving en bog ved navn A History of the Life and Voyages of Christopher Columbus, der, som navnet antyder, fortæller om Columbus’ rejser, men problemet med bogen er, at den var en fiktionsbog, der senere hen er blevet opfattet som fakta af historikere, og i den bog står der nemlig, at Columbus’ besætning var bange for at falde ud over verdens ende. Men det var fiktion. Man troede altså ikke på en flad Jord i Middelalderen.

Tror du på mig nu? Hvis ja, fantastisk, tak fordi du læste med. Hvis nej, så bare prøv at Google det.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/detherersaamig.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3598