Skip to content

Contrastive focus reduplication – #260

Jeg lærte for nyligt om et ret interessant begreb, som jeg tænkte, at jeg lige ville dele, nemlig begrebet contrastive focus reduplication. Og jeg tør godt vædde med, at alle mennesker har benyttet sig af contrastive focus reduplication (okay… fra nu af skriver jeg bare CFR) før, men nok uden at vide, at der var et ord for det.
Jeg tror nemmest, at jeg kan forklare CFR med et eksempel, så det har jeg tænkt mig at gøre:

Hans og Grethe sidder og taler sammen.
Hans: Hej Grethe.
Grethe: Hej Hans.
Hans: Sååå….
Grethe: Ja?
Hans: Kan du egentlig lide mig?
Grethe: Det kommer an på, om du mener ‘lide’ eller ‘lide-lide’. Men uanset hvad, så nej.

Jeg har ikke tænkt mig at forklare så meget mere omkring CFR, end at det er ved ordet ‘lide-lide’. Så ja.

Marensdag – #258

En del af dem, der kender mig, ved, at jeg kender til en speciel dag, der hedder marensdag, og nu tænkte jeg så, at det var på tide, at jeg forklarede, hvad marensdag egentlig er for en dag.

Først og fremmest skal det lige forklares, at man ikke kan sige, hvilken dag, der er marensdag, fordi marensdag er pr. definition en udefineret dag. Jeg definerer marensdag på følgende måde:

Marensdag er den på nuværende tidspunkt ukendte dag, hvor en bestemt handling er mulig.

Det vil altså sige, at hvis nogle spørger om, hvornår man har tid til at flyve til Portugal sammen med dem, og man oprigtigt ikke ved det, så kan man sige, at det kommer til at ske på marensdag, hvilket så betyder, at man på nuværende tidspunkt ikke ved, hvornår det er muligt, men samtidig også at det kommer til at ske i fremtiden.

Så ja. Det er marensdag altså.

Hvor kommer navnet ‘marensdag’ fra?” tænker du måske.
Det ved jeg ikke.

Smagsløg – #254

Okay. Her kommer så endnu et spørgsmål til dig, kære krop: Hvorfor har vi smagsløg?

Lige umiddelbart tænker jeg, at smagsløg egentlig nok er en bivirkning af vores krops ønske om at forsvare os mod gift og andre skadelige stoffer, hvilket vel på en måde giver mening. For altså, det giver da god nok mening, at vi er i stand til at smage, når noget smager meget dårligt, så vi ved, at det nok ikke er noget, der er godt at spise. Og så tænker jeg, at det nok bare har den heldige bivirkning, at vi så også kan smage, når noget smager godt.
Jeg tænker det her, fordi jeg ellers ikke rigtig kan se nogen evolutionær fordel ved at skulle kunne smage, når noget mad smager godt, fordi hvorfor behøver vi den funktion?
Vores krop kan vel være ligeglad med, om vi synes, at snøfler smager godt eller ej, så længe vi spiser det. Although, det kan jo selvfølgelig også godt være, at evolutionen allerede har fravalgt alle de mennesker, der ikke kunne smage noget, eftersom de ikke følte et behov for at spise, og derfor døde af sult.
Men er det så svaret? Vi bruger smagsløg for at tjekke, at der ikke befinder sig gift i vores mad… Jeg er ikke sikker, og jeg kunne helt sikkert godt søge på det, men jeg frygter lidt, at svaret ikke er helt så simpelt.