Skip to content

Insekter – #310

Jeg skrev engang et indlæg omkring edderkopper (#275), hvor jeg bl.a. nævnte det faktum, at insekter bliver tiltrukket af lys, og lige siden jeg skrev det indlæg, har jeg undret mig over, hvorfor de overhovedet bliver tiltrukket af det…

Altså jeg kan jo godt se, at lys er dejligt, da det gør én i stand til at se, hvad der er foran én, hvilket kan være ret rart nogle gange, men jeg forstår bare ikke helt, hvorfor insekter er så utrolig besat af at være i nærheden af lys hele tiden, at de finder det nødvendigt gentagende gange at banke hele deres krop ind i en pære… jeg har ofte hørt, at insekter tror, at diverse lyskilder er månen, og derfor bliver de tiltrukket af det, men det forklarer ikke helt, hvorfor de bliver tiltrukket af lyset, fordi hvorfor bliver de så overhovedet tiltrukket af månen?

Jeg bliver simpelthen nødt til at få et svar på dette spørgsmål, så jeg vender min opmærksomhed mod Google, og når jeg engang kommer tilbage, så har jeg et svar…

[nogle sekunder senere]

Jeg har hermed et svar! …det viser sig nemlig, at (nogle (det er nok vigtigt at nævne, at det ikke gælder for alle)) insekter bruger månen som et navigationsmiddel om natten ved at holde en konstant vinkel til månens lys, som gør, at de kan flyve i en lige linje og på den måde undgå at flyve i ring. Problemet opstår så, hvis de kommer forbi en pære (eller anden kunstig lys), da insekterne ikke kan adskille pærelyset fra månelyset, og de forsøger derfor at holde en konstant vinkel til pærelyset, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis de flyver i ring rundt om pæren, og ja… så er de fanget. Stakkels insekter.

Lyskryds – #308

Hver gang (okay… nok ikke hver gang, men i hvert fald de fleste gange), jeg står ved et lyskryds og venter på, at en grøn mand viser sig, så jeg kan få lov til at gå, tænker jeg på, om den knap, man trykker på, overhovedet gør nogen forskel. Meningen er jo, at man trykker på knappen, så systemet ved, at der er en person, der gerne vil have lov til at passere, men jeg synes bare ofte, at man stadigvæk skal vente længe, efter man har trykket, før det bliver grønt.

Gad vide om knappen egentlig bare er der for at give fodgængeren (mig i mit tilfælde) følelsen af magt uden egentlig at gøre noget som helst, så man ikke føler sig lige så hjælpeløs i et lyskryds… jeg føler mig i hvert fald en smule hjælpeløs i et lyskryds, når den røde mand ikke bliver udskiftet af den grønne mand, selvom jeg har trykket på knappen.

Træer – #307

Hvordan tjekker man egentlig, hvor gammelt et træ er, uden at dræbe det? For altså, man siger jo altid, at man bare kan se på antallet af ringe på et træ, hvis man ønsker at vide, hvor gammelt træet er, men for at tjekke antallet af ringe, bliver man jo nødt til at skære træet over, så man kan tælle… så hvordan tjekker man, hvor gammelt et træ er?

Jeg tænker selv, at det nok bliver gjort ved at tage et eller andet fancy bor, som man så borer (deraf navnet bor) igennem træet, som samtidig også aflæser antallet af ringe ved hjælp af et kamera eller lignende, og på den måde undgår man, at hele træet dør (selvom jeg faktisk ikke helt ved, om et træ overhovedet kan overleve, hvis det har et hul igennem sig… mennesker har jo f.eks. ikke ligefrem nemt ved at overleve med et hul igennem sig, men måske er træer alligevel en lille smule anderledes).
Men ja, det er i hvert fald mit gæt – og nu har jeg så tænkt mig at søge lige rundt og finde et svar, så giv mig lige et par minutter.

[et par minutter senere]

Jeg er vendt hjem (og så tilmed med et svar)! Efter en lille søgen, fandt jeg frem til, at det faktisk ikke helt er så let at se på et træ, hvor gammelt det er. Det afhænger jo meget af, hvilken type træ, man kigger på, da alle forskellige træer vokser med forskellige hastigheder. Hvis man ved det, kan man komme med et godt gæt på, hvor gammelt træet er, men man kan ikke vide det med sikkerhed.
Hvis man vil være helt sikker, skal man enten vide, hvornår træet blev plantet (det giver jo lidt sig selv, at det også giver alderen…), eller også skal man 1) hugge det ned, og så tælle ringene, eller 2) bore et hul med sådan et udhulet bor, som giver én en lang stav af træet, hvor man så kan læse antallet af ringene. Så dér havde jeg jo nogenlunde ret i, at man borer et hul, bortset fra, at der stod, at den teknik kun virkede på et dødt træ (hvilket vel må betyde, at det dræber et træ, hvis man laver et hul.

Så moralen her er vel, at man aldrig helt kan vide, hvor gammel et træ er (og ja, jeg ved godt, at det var en lidt underlig morale, men sådan er det bare)…

Turbulens – #306

Jeg har et ret spøjst forhold til turbulens på fly. Jeg kan nemlig ret godt lide det.
Mange, jeg kender (og også mange, jeg ikke kender), bliver bange ved turbulens og bliver virkelig nervøse, hvis flyet begynder at bevæge sig i alle mulige underlige retninger, men sådan har jeg det slet ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har bare altid syntes, at der var et eller andet dejligt over turbulens.

Jeg har hørt, at babyer faktisk slet ikke har noget imod at køre i hurtigkørende biler, eftersom bilens rysten fungerer ligesom en vugge, som barnet finder beroligende (hvilket jeg gætter på skyldes, at vuggen efterligner den rysten, som barnet oplevede inde i maven (men det er bare et gæt (jeg er ikke ekspert (så du behøver ikke at tro på noget af det, jeg siger (men du må nu gerne, hvis du gerne vil))))), så det kunne jo være, at det fungerede på samme måde for mig med fly… måske er jeg bare stadigvæk en baby.

Turbulens er også bare et rart ord. Tur. Bu. Lens. Lens. Lens. Læns.